Særbækhuset

Grundejerforeningen Dragsmur ejer fælleshuset på Særbækvej 12. Huset blev købt i 1990 og renoveret i 2015. Du kan læse mere om huset i Gunnar Jensens fortælling fra indvielsen af huset d. 14.april 1990 her samt se billeder fra renoveringen af huset i 2015 under punktet “Fotos

I Særbækhuset afholdes der en række fælles arrangementer som bl.a. viseaften, ølsmagning, loppemarked, fællesspisning, foredrag, filmaften samt er samlingssted i forbindelse med den årlige strandrensning.

Det er muligt at leje Særbækhuset til private arrangementer. Dato og tid aftales med Lisbeth Jæger, tlf. 60 74 16 39.

Regler for leje af Særbækhuset til private arrangementer:

Leje
Huset kan kun lejes af medlemmer af grundejerforeningen. Du skal selv deltage i festlighederne. Huset kan ikke lejes de dage, foreningen selv skal bruge det.

Lejen fastsættes af bestyrelsen og er p.t. 500 kr. for en weekend. El betales efter måler med 3.00 kr. pr. kwH. Lejeren foretager selv aflæsning af måler før og efter brug. Huset kan også lejes 1 hverdag, så er prisen 250 kr. Ønskes 1 dag i weekenden er prisen 350 kr.

Bestilling
Huset bestilles ved Lisbeth Jæger, Rønne alle 32, Dragsmur Tlf. 60 74 16 39

Rengøring
Inden aflevering skal huset og grunden være tømt og forsvarligt rengjort, så det er klar til næste anvendelse. Vær venlig ikke at smide cigaretskodder og lignende på grunden. Inventar rengøres, og hvis det har været udendørs, skal det gøres ekstra godt rent. Hvis porcelæn eller andet går i stykker, kan du give besked til Lisbeth og aftale erstatningsbeløb.

Parkering af biler
De generelle regler for parkering skal følges. D.v.s. der må kun parkeres mellem Særbækhuset og Særbækvej.

Telte
I forbindelse med fester må I kun opstille telte til brug for anretning af mad og lign. Placering aftales med Lisbeth inden opstilling.

Overnatning
Der må ikke overnattes i Særbækhuset eller evt. telte i forbindelse med udlejningen.

Musik og støj
Der skal tages hensyn til husets naboer. Efter kl. 24 indstilles al aktivitet i huset. Eventuel videre selskabelighed fortsætter på lejerens egen grund.

Bestyrelsen
Grundejerforeningen Dragsmur
Februar 2017